FERSLEV / DRASBEK slægten


Lisbeth Andersdatter Klyne

Min 8 x tipoldemor (1585-1659) var Jens Andersen Guldsmeds hustru og boede alene i Ribe, fordi hendes mand var dømt for mord i 1625 - selvom det så ud til at være selv-forsvar, var han blevet dømt og flygtet til Højrup, hvor hans bror var præst.

330 år senere blev jeg døbt i den selvsamme kirke.


Lisbeth boede derfor alene i Ribe, da Maren Splids, anklaget for at være heks, i 1641 blev brændt på bålet.


Hun boede også i byen under stormfloden i 1634, da vandet steg til 6 meter over daglig vande og bortskyllede mange gårde og huse.

Stormen ramte under højvande, og derfor kunne det gå så galt. De daværende diger var blevet gen-nembrudt og vandet nåede 6 m over daglig vande.

I Domkirken blev der sat mærker på væggen 170 cm over gulvet - man kunne se, vandet var nået så højt.

Man anslår, at op til 10.000 men-nesker og mange tusind husdyr druknede.


Der er senere bygget større og bedre diger, så det har aldrig været så slemt siden.


De værste stormfloder i Ribe i historisk tid er markeret på storm-flodssøjlen, hvis allerøverste ring sidder 6 m over normal vandstand, og der står 1634 på ringen.


På billedet står Lisbeths 8 x tip-oldebarn Maria 331 år efter sam-men med Lola og Mike Cale, hendes forældres amerikanske venner fra Frankrig, der var på besøg

Fire mennesker kvæstet

ved eksplosion i Ribe

Slagterforretning raseret, da gasovn i baglokalet eksploderede

Telefonsamtale som indirekte årsag til ulykken

Fire unge mennesker blev alvorligt forbrændte og forskårede i aftes i Ribe ved en voldsom eksplosionsulykke. Eksplosionen indtraf i baglokalet til slagtermester Holger Jensens forretning i Saltgade. De tilskadekomne er slagtermesterens søn, Benno Jensen, hans søster Lejla og to af hendes veninder, Helene og Lilly, døtre af henholdsvis købmand Sølbeck, Arnum, og købmand Olesen, Arnum.

(Fra "Vestkysten" den 25 august 1960)

Gennem denne dør blev slagtermester-ens søn og datter slynget ud i gården

Slynget ud gennem dør

Eksplosionen indtraf ved 20-tiden, da den 17-årige lærling, Benno Jensen, ville tænde for gasovnen efter et øjeblik at have været kaldt bort af en telefonopringning. I ovnen skulle bages leverpostej. Den unge mands 14-årige søster og hendes to veninder opholdt sig på det tidspunkt dels i baglokalet og dels i selve butikken.

Ved eksplosionen blev slagter-lærlingen og hans søster slynget ud gennem en dør i gårdsiden, mens de to veninder kastedes omkuld inde i forretningen. Samtidig raseredes butikken, en store spejlglas rude knustes i tusinder af stumper og glasskår slyngedes over gaden og ramte ejendommen på den anden side.


Stikflamme antændte træ

i en bagbygning

Eksplosionen hørtes over hele byen, og de nærmestboende ilede til hjælp. Det var sav-skærer Marius Jensen, der bor i naboejen-dommen, samt incassator Rasmus Vind, der bor i lejligheden inde ved siden af slagterbutikken. Det første syn, der mødte dem, var de skrækslagne unge mennesker, som flygtede bort fra ulykkesstedet sårede og forbrændte.

Der blev slået alarm til Falck, der mødte med to ambulancer og kørte de fire unge mennesker på sygehuset.

Umiddelbart efter at ambulancerne var suset gennem byen, kom medlemmer af Ribe brandvæsen cyklende fra alle sider, og folk var klar over, at det var en alvorlig katastrofe, som var sket.


En stikflamme fra eksplosionen var så lang, at den havde antændt en bagbygning af træ, som er belig-gende godt tre meter fra slagter-forretningens baglokale.

Branden her var dog værre, end at de først ankomne brandmænd kunne slukke den med et par spande vand. Marius Jensen, der også er brandmand, havde ved ankomsten set, at det også brændte inde i butikken. Det var nogle fakturaer og regninger, som hang på en væg. Han rev dem ned og smed dem ud i gården.


Ulykken samlede i hundredvis af mennesker på stedet, hvor der hurtigt opstod trafikkaos, og over hele gaden flød det med glasstum-per fra de knuste spejlglasvinduer. Så hurtigt, som det var gørligt, sendte Falck flere reddere, som sørgede for at få ryddet gaden, ligesom korpset senere sørgede for at spærre de ituslåede vinduer og døre med brædder og presenninger.


Ingen vidste, hvem der var kommet til skade

På ulykkesstedet herskede den første times tid en forfærdelig uhyg-gesstemning. Ingen vidste rigtigt hvem og hvor mange, der var kom-met til skade, og i første omgang gik det rygte, at to af de fire tilska-dekomne var gået forbi på gaden, da eksplosionen skete. Alle de til-skadekomne havde imidlertid opholdt sig i butik og baglokale. Derimod er det rigtig, at nogle forbipasserende blev ramt af glassplinter, men ikke alvorligt, og disse forsvandt uden at nogen fik at vide, hvem de var.


Slagtermesteren var

ikke hjemme

Slagtermester Holger Jensen og hustru var ikke hjemme, da ulykken skete. De var på besøg hos familie i Struer, men da man fra sygehuset ringede til familien her, var de taget afsted for på hjemvejen at besøge nogle bekendte i Skjern. Her fandt man senere på aftenen ægteparret, der så skånsomt som muligt blev orienteret om katastrofen. De blev naturligvis stærkt chokerede, og fik i Skjern en chauffør til at køre for dem til Ribe.


Ægteparret tog straks ud på sygehuset, hvortil også forældrene til de to unge piger fra Arnum i mellemtiden var kommet til stede. Heldigvis kunne de her få kon-stateret, at alle børnene var uden for livsfare. Særlig medtaget af forbrændinger er Benno Jensen.


Ulykkesårsagen klarlagt

Kriminalpolitiet mødte med hele styrken og gik straks i gang med at finde årsagen til eksplosionen. Man fik lov til kort at afhøre Benno Jensen, og årsagen var derefter helt klarlagt. En telefonopringning var den indirekte årsag til ulykken. Benno havde netop

lukket op for gassen, men bemærkede, at en gummislange fra fordeleren vist var faldet af. I det samme ringede telefonen, som han tog. Han glemte derefter, at der havde været kludder med den ene slange. Han ville tænde ovnen, og så skete katastrofen.

I mellemtiden havde kriminalpolitiet dog tilkaldt teknisk afdeling fra Kolding, der kom til stede og foretog opmålinger og fotografering. Også den materielle skade er ret omfattende. Som nævnt er samtlige vinduer blæst ud og i butikken er et stort lager kødvarer ødelagt.


De tilskadekomne er alle udenfor livsfare

De tilskadekomne fra eksplosions-katastrofen i Saltgade i aftes har det til morgen efter omstændig-hederne nogenlunde. Værst medtaget er Benno Jensen, der stod nærmest eksplosionsstedet. Han har meget svære forbrændinger, men er udenfor livsfare. De tre veninder har også svære brandsår.

Præsten i den ældste Tørsleff-slægt

Gregers Gregersen Prytz

Min 7 x tipoldefar (ca. 1642-1705)


Fra Wibergs Præstehistorie:

Tørslev (Vester-) og Svenstrup Nørre-Hald Herred, Randers Amt, Århus Stift.


"Capelan (hjælpepræst) i Torrild- Vedslet Sogne Horsens ca. 1665.


1670 præst i Vester Tørslev og Svenstrup.

Studerede i Aarhus; gift med Maren? Margrethe Mikkelsdatter (på kirkens tinlysestagers fødder står M. M. M. D.), en Rytterbondes Datter.

Han forholdt sig i de første år som en retsindig og skikkelig mand; men, da der siden kom en irring (uenighed) mellem ham og hans hustru, og hun øvede stor ondskab mod ham, slog han sig til drik, begik mange forseelser, hvorfor han nogle gange blev citeret for Provstemødet; men, da han ingen-tid ville møde, blev han mulkteret (idømt en bøde) at give noget til kirken, som lysestager, ? til kalken, døbebækkenet.

I et lidet hus ved præstegaarden. plejede han undertiden at gå ned, for at have der nogen rolighed, og der blev han overfalden af døden;"

Epitaphium (der er el. har været en mindesten i kirken).

Gregers Grersen Prytz blev efterfulgt i embedet af Christen Boalt.

"I Nådsensåret havde han mange onde og hårde dage med sin For-mands Enke (min formoder Maren Margrethe Mikkelsdatter føtst gift med Prytz), hvis urimelige forhold gik så vidt, at han omsider måtte forlade hendes bord, og indtinge sig til kost hos en husmand; dog var han efter sin norske temperament en hidsig mand, hvorover han kom i en del vidtløftige processer, hvilke vel have hjulpet til, at forkorte hans dage."


Et nådsensår betød, at en præste-enke måtte blive i præstegården et år efter mandens død, så hun kunne blive gift med den nye præst eller finde et andet sted at bo.

Historien lyder noget mere positiv i bogen ”Familien Tørsleff”.


I Aaret 1670 blev Gregers Gregersen Prytz Præst til V. Tørslev og Svenstrup. Han var født ca. 1642, formodentlig i Norge, og havde i 5 Aar været Kapellan i Nærheden af Horsens, hvor han forlovede sig med en Rytterbondes Datter Margrethe Mikkelsdatter, og i Tørslev Kirke blev de viede. Gregers Prytz blev en gammel Mand og meget skrøbelig; han døde i November Maaned 1705, 63 Aar gi

Han blev begravet i en aaben Begravelse i Koret i Tørslev Kirke, og efter lians Død lod hans Enke en Tavle med følgende Indskrift opsætte i Kirken:


,,See Glasset er runden,
Mit Levned forsvunden:
Min Pilegrims Stand

Med Glæde jeg kaster.
Med Fyrighed haster

Til Himmelens Land.
I Præstelig Orden

Jeg vogtede Hiorden

1 fyrre tyve Aar.*)
*) Maa være Tiden ved Horsens indbefattet.

Men nu udaf Dage

Og Jorderigs Plage

Udmattet bortgaaer.
Bort Kedars Pauluner

Med Englers Basuner

Jeg holder min Fest.
For Lammet og Thronen

Beprydet med Cronen

Een Konge og Præst.“


Hans Enke flyttede fra Sognet og kom til sidst ved Mikkels Tid 1726 til Hoved i Ørridslev Sogn, hvor hun boede bos sin Svigersøn Hans Jacobsen. Her døde hun den 16. Januar 1727. Den 28 Marts 1729 blev Skiftet efter hende sluttet; der var intet til Deling, men som Arvinger nævnes hendes 6 Børn


FISCHER / JOHANSEN slægten


Præsten der røbede hemmelighederne om Kronborg

Fra Wibergs Præstehistorie - historien om Kronborg er vist ikke sand, men den er god:


Gregers Hansen Warde


En dramatisk historie om en forfader og hans ikke så søde datter.

Min 6 x tipoldefar, Gregers, blev født i Aalborg i 1632 og døde 15. juni 1704 - søn af Hans Hansen Warde.

Fra Wiberg:
Designeret sognepræst til Karlebo 30. april 1659. Blev ved sin uforsigtighed skyld i, at planen til fæstningen Kronborgs gjenind-tagelse fra svenskerne blev røbet, hvorfor han fængsledes med flere fædrelandsvenner 29. jun 1659; pinligt forhørt og dømt til døden 18. juli 1659; benådet med livet 19. aug 1659 og fri for fængsel ved freden i København 27. maj 1660.
Sognepræst på Nordstrømø 22. maj 1667 - 15. juni 1704.

Provst 29. jul 1681.





Gift i 1768 med sin formands enke, Goude Nielsdatter, der døde 27. jun 1690.
Han fik 1 datter Anna Gregersdatter Warde. En lystig og skjemtsom Broder, men meget trættekjær og processyg; hvorfor han fik reprimende ved Laugthingsdommen 8. aug 1792.


Men N. Andersen (1895) skriver bl. a. om ham:
"Han er bleven forvexlet med Gregorius Johannis Roskildensis, immatr. 1650, og er derved med Urette bleven tillagt Skylden for, at Planen til Kronborgs Tilbagetagelse fra Svenskerne blev røbet."

I den forbindelse henviser han til fem forskellige kilder.


Men det er da en god historie :-)

 Christopher Lauritsen Müller


Min 5 x tipoldefar 1660 - 1721.
Iflg. Wiberg:
Den 15. juni 1704 blev han indsat som præst i Kvivik på Færøerne. Han blev gift i 1692 med sin formand (præsten før ham), Gregers Hansen Wardes datter, Anna Gregersdatter Warde 1669-1745. De fik 3 sønner og 3 døtre - bl.a. Margrete Cathrine Christophersdatter. som fik sønnen Christopher Rasmussen Müller.
Anna blev derefter som enke gift med eftermanden Anders Christian Ottesen i 1722.
Anna blev kaldt „illa Prestkona“ - Anders vilde helst have havt Datteren, men maatte tage Moderen, da Fru Anna bemærkede, at de to Enker ikke paa een Tid kunde leve i Kaldet; hvorfor han maatte bide i det sure Æble. Anna var meget trættekjær, var 19 Gange til Things; lod 3 Aar før sin Død sin Liigkiste gjøre, hvori hun gjemte alle sine Sager. De fik ingen børn.